Beskrivelse

Finding Neverland

Jeg har aldrig gidet at se Peter Pan. Det der åndssvage klip, de altid viser i juleshowet på TV, giver mig kvalme, og Steven Spielbergs afskyelige Hook fjernede den sidste lyst til nogensinde at se noget med det flyvende fjols igen. Indtil Finding Neverland dukkede op!
Her fortælles historien om, hvordan James Matthew Barrie (Johnny Depp) i tidernes morgen fik ideen til historien om drengen, der ikke ville blive voksen, kaldet Peter Pan. Vi er i London anno 1903, og der er premiere på James Barries nyeste teaterstykke, men allerede før første akt er overstået, er det tydeligt, at det bliver en dundrende fiasko. James forsikrer sin producer om, at hans næste stykke nok skal blive bedre, men det er åbenlyst, at han ikke helt ved, hvor han skal starte. Det er blevet fint og fornemt at gå i teateret, og magien ved at se en levende fortælling udspille sig foran ens øjne er forsvundet i teateranmeldere og high society sladder.
På hjemmefronten er tingene ikke meget bedre. James og hans kone bor ganske vist stadig under samme tag, men i virkeligheden har de igennem de sidste par år flyttet sig længere og længere væk fra hinanden, således at de nu nærmest lever hvert deres liv.
En dag, da James går sin daglige tur i parken, støder han ind i Davies familien bestående af fire livlige drenge og deres mor Sylvia (Kate Winslet), der er enke. James begynder at lege med drengene, og det har han ingen problemer med, for hans fantasi fejler ikke noget. Snart strækker deres legeplads sig fra støvede westernbyer over magiske dale til sørøverskibe i åben sø. I deres leg rejser de alle mulige steder hen, kun deres fantasi sætter grænserne. Den ene af drengene, Peter, har dog svært ved at deltage i legen sammen med sine brødre. Han er endnu ikke kommet sig over tabet af sin far og har svært ved at acceptere den fantasiverden, de andre kaster sig rundt i.
James tilbringer mere og mere tid med drengene, og det går op for ham, at deres eventyr ville være det perfekte teaterstykke. Snart kaster han sig ud i at skrive historien om Peter Pan. Men uden for fantasiens verden truer virkeligheden. Snakken går blandt de fine folk om den gifte mand, der tilbringer besynderligt meget tid med en enke og hendes drenge. Der er skandale i luften. Sylvias mor, Mrs. Emma du Maurier (Julie Christie), forsøger at forhindre James i at se drengene, og samtidig bliver Sylvia stadig mere svag på grund af en ukendt sygdom.

Finding Neverland giver et helt unikt indblik i skabelsen af en af de største klassikere nogensinde. Eller den prøver i hvert fald på det, for det er lidt uklart, hvor meget af historien der egentlig er sand. Men det er nu også lige meget, for Finding Neverland er en dejlig, varm film, der rammer perfekt lige midt i hjertet. Man skal godt nok være lavet af sten for ikke at knibe en lille tåre hen imod slutningen.
Filmen har en uimodståelig blanding af magi og fortællelyst. Instruktøren Marc Foster blander virkelighed og fantasi, på samme måde som Tim Burton, i et forsøg på at illustrere, hvordan James Barrie ser verden omkring sig, og hvordan alt kan inspirere ham til en ny historie. Bedste eksempel på dette er scenen, hvor James og hans kone siger ærbødigt godnat til hinanden og trækker sig tilbage til hver sit soveværelse. Når hun åbner døren til sit værelse, er der blot mørke på den anden side. Men når han åbner døren til sit, træder han ind i en vidunderlig drømmeverden af lys og farver. I bogstaveligste forstand.
Selv om Tim Burtons film er fyldt med samme magi, har de dog ofte meget lidt på hjerte. Finding Neverland, derimod, har rent faktisk noget at sige, og i sit hjerte har den en sørgelig historie, der er både virkelig og nærværende.
Finding Neverland opfordrer os til at bygge en fantasiverden op for at gøre hverdagen lidt nemmere at komme igennem, men den erkender også, at fantasien kun kan række et vist stykke, og at virkeligheden altid venter ude i horisonten. I selskab med James Barrie og Peter Pan bliver denne virkelighed dog skubbet til side et par timer. Den er ikke glemt, men den må pænt vente ude på sidelinien, til vi er færdige med at lege.

Nu er jeg pludselig kommet i humør til at se mere Peter Pan. Jeg er sikker på, at jeg har Disneyversionen på video et sted. Den ligger nok i mit rodeskab, der hvor alle de gamle VHS bånd har søgt tilflugt. Det er en farlig rejse, så jeg må hellere bevæbne mig med mit trofaste lyssværd. Lidt proviant må der også til, jeg ved jo ikke, hvornår jeg vender tilbage igen. Der kan godt gå et stykke tid.